iPhone app
Skrevet d. 03/09-2011
Nu er det muligt at have alle Eatstrongs opskrifter med sig over alt, hvis du har en iPhone. Eatstrong app version 1.0 beta er nu tilgængelig i Apples App Store.
Hvad kan den?
Når du er forbundet til internettet (WiFi, 3g) så henter applikationen automatisk alle Eatstrongs opskrifter ned på telefonen og gemmer dem. Opskrifterne er altså tilgængelige også selvom du ikke er forbundet til noget netværk.
Derudover kan du - hvis du er forbundet til internettet - søge i Eatstrongs opskriftssamling - nøjagtig som du kan på Eatstrong.dk.
Beta?
En betaversion er en version som endnu ikke er testet af brugerne. Dvs. at vi nu har brug for jeres hjælp. Hent appen her (eller søg på Eatstrong i App Store) og prøv den. Hvis du finder fejl eller måske har en god ide, så skriv det på væggen på vores Facebook side. Alle ideer og rettelser vil blive taget i betragtning når vi udvikler videre på appen.
